Lægerne i Solbjerg

+45 86 92 74 33 Lægerne I Solbjerg, Solbjerg Hedevej 43, 8355 Solbjerg

Menu
Overskrift

Vil du på et andet hospital?

Vælg et andet offentligt hospital (frit sygehusvalg)
Som patient kan du som udgangspunkt frit vælge mellem alle offentlige hospitaler i hele landet. En hospitalsafdeling kan dog afvise patienter, hvis afdelingen har væsentligt længere ventetid end andre lignende afdelinger.

Hvis du gerne vil på et andet offentligt hospital, kan du kontakte den afdeling, du er henvist til. De vil så sørge for at sende din henvisning til det hospital, du har valgt.

På www.venteinfo.dk kan du se ventetiden på de offentlige hospitaler, og du kan kontakte Patientkontoret, hvis du har brug for hjælp.

Vælg et privathospital (udvidet frit sygehusvalg)
Hvis du ikke kan tilbydes behandling inden for de gældende frister, kan du i nogle tilfælde også vælge at komme på et privathospital. Dette kaldes udvidet frit sygehusvalg.

I pjecen Når du er henvist til sygehus kan du læse om dine rettigheder og valgmuligheder som patient. Du kan læse om din ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg.